Studietur til Bruxelles

Dato: 
07.Marts, 2012
Landsdel: 
Landsorganisation

 

Beklager, der er ikke flere pladser tilbage på studieturen

Turen går til… Bruxelles

Så er det blevet tid til næste studietur. Turen kommer igen til at gå til Bruxelles, hvor vi blandt andet skal snakke med Anne E Jensen og Emilie Turunen. Om torsdagen smutter vi en lille tur forbi kommissionen, hvor de vil forberede en underholdende formiddag for os. - efterfulgt af et besøg ved den danske EU-repræsentation. Denne dag skal også besøge EPSO, der er den europæsike personaleudvælgelsessektion. I kan læse mere om dem her. Fredag står på den store "Lobby-dag", hvor vi først lægger vejen forbi CabinetDN, der er en lobbyvirksomhed startet af danske Jacob Lund Nielsen, som har flere tidligere statsledere ansat. Efter dette besøg går vi en lille tur op til "Landbrug og fødevarer", hvor vi skal høre om deres arbejde.

Selvfølgelig bliver det ikke kun seriøst. Vi er jo også unge og skal derfor ud at smage på lidt belgisk øl. Dette kommer vi forhåbentligt til at gøre i fællesskab med en helt masse andre pro-europæere fra vores belgiske søsterorganisation. Der vil da også være mulighed for at opleve Bruxelles butiks- og museumsliv, da vi også kommer til at være der i weekenden.

Det praktiske:

Turen kommer til at ligge fra 7-11. marts 2012. Tilmeldingen åbner 1. december klokken 00.01 og for at komme med skal du hurtigst muligt herefter overføre 1.000 kroner til

                                                                                                                                      

Reg.: 0297

Konto.: 5115140

 

Overførslen skal mærkes studietur + dit navn

Når dette er gjort sender du en mail til info@euro.dk om at du ønsker at deltage i studieturen og at du har overført pengene.I mailen skal du også oplyse dit fulde navn, fødselsdato og pasnummer, da dette kræves oplyst på forhånd langt de fleste steder vi skal besøge.

Pengene dækker fly til Bruxelles fra København og tilbage igen, samt transport fra lufthavn til Bruxelles og overnatning. På hostellet får vi morgenmad hver dag samt et aftenmåltid. Resten af maden, drikkevarerne samt transporten rundt i Bruxelles er for egen regning.

For at kunne deltage på studieturen skal du være medlem af Europæisk Ungdom. Hvis du ikke er det, kan du blive det her: http://euro.dk/blivmedlem. De 21 pladser vi har på turen vil blive fordelt efter først-til-mølle princippet. Der vil ikke blive oprettet venteliste, da vi I god tid skal melde ud, hvem vi kommer, så derfor er det heller ikke muligt at melde fra når man først er meldt til. 

Når du har meldt dig til skal du søge op optag i vores Facebookgruppe for deltagere på turen, da der er her alle fremtidige oplysninger kommer til at kunne findes. Dette gør i her.

Vi glæder os til at se Jer på turen

Hilsen

Anne, Maria og Morten