Politisk Program 2009 

Europæisk Ungdoms Politisk Program 2009 blev vedtaget på landsmødet den 21. marts 2009. 

Indledning

Europæisk Ungdom samler mennesker på tværs af politiske skel bag to fælles målsætninger:
• Vi kæmper for at bevare Den Europæiske Union, fordi den har sikret fred og demokrati, solidaritet og frihandel samt mere og bedre samarbejde i Europa.
• Vi kæmper for at forandre Den Europæiske Union i en retning, der kan intensivere og forbedre samarbejdet, gøre det mere demokratisk og i sidste ende føre til en føderal europæisk stat.

Politisk Program 2009 er opdelt i følgende tooverordnede emner:

1. Europæisk Ungdoms værdier - Derfor er vi tilhængere af EU
2. Europæisk Ungdoms kernesager - Vejen til et bedre EU

1. Europæisk Ungdoms værdier - Derfor er vi tilhængere af EU

1. Fred og demokrati
Europa er et kulturelt og historisk fællesskab. Det er en central årsag til, at EU har kunnet lykkes. Men derudover og langt vigtigere er Europa et universelt idefællesskab, der angår og vedkommer alle mennesker i verden. Europæisk Ungdom støtter den europæiske ide; fred, frihed, folkestyre, respekt for menneskerettighederne og respekt for forskellighed. Vi forener os i dette ide-fællesskab, som frie unge mennesker og demokrater. Vi arbejder sammen for at udbrede de europæiske værdier i resten af verden. Disse værdier er vigtige at bevare for Europæisk Ungdom.

2. Det fri indre marked
Det, der fra starten har været motoren i den europæiske integration, er etab¬leringen af et indre frit marked. Det betyder, at alle i Europa nu frit kan bevæge sig rundt og handle med hinanden. De mure af told og visumregler, der før adskilte landene, er nu nedbrudt. Det betyder også, at alle nu kan tage til et andet land og uddanne sig på lige vilkår med lokale. Og hvis man forel¬sker sig i et andet land eller et menneske derfra, kan man flytte og få job eller starte sin egen virksomhed uden at blive udsat for diskrimination.
I Europæisk Ungdom mener vi, det er et kæmpe skridt fremad, at handels¬mæssig nationalisme i form af protektionisme endelig er blevet forbudt ved lov, og at alle europæere har opnået nogle grundlæggende friheder, der ikke afhænger af deres nationalitet. Denne frihed er vigtig at bevare for Europæisk Ungdom.

3. EU er et solidarisk projekt
Men EU indeholder meget mere end det fri marked. Der ligger også en dyb indbyrdes respekt for alle landenes ret til at bibeholde deres forskellige sociale sikkerhedssystemer. Derfor foregår udvikling i forhold til fx patienters fri bevægelighed i et langsomt og forsigtigt tempo, så det ikke underminerer forskellige standarder i forskellige land.
EU indeholder en høj grad af solidaritet mellem landene. Knap en tredjedel af det europæiske budget ligger i fonde, der bruges til økonomisk udvikling af fattige regioner i Europa. Heri ligger også anerkendelsen af, at særligt flere af de nye medlemslande har brug for en ekstra hånd til at komme økonomisk på niveau med de gamle medlemslande.
EU er ikke en klub for de rige. Alle lande, der deler det værdimæssige grund¬lag, og som deler den europæiske historie og kultur, har mulighed for at blive medlem. Dette er blevet bevist flere gange i forbindelse med optagelse af den Iberiske halvø, Grækenland og senest med Østudvidelsen. De er alle eksem¬pler på optagelsen af lande, der var betydeligt fattigere end alle de andre lande, da de blev optaget. Denne solidaritet er vigtig at bevare for Europæisk Ungdom.
 
4. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger
I Europæisk Ungdom mener vi, at EU gør en forskel på områder, hvor national¬staten ikke alene kan løse problemet. Det er allerede tilfældet på en række områder, der hver især beviser det europæiske samarbejdes succes. Dette samarbejde mod fælles målsætninger er vigtigt at bevare for Europæisk Ungdom.

Miljø/Klima
Naturen respekterer ikke landegrænser, derfor er det nødvendigt med et sam¬arbejde på tværs af grænserne i EU for at sikre en fornuftigt klima- og miljø¬politik. Miljøvenlige tiltag kan virke konkurrencesvækkende for visse virksom¬heder, hvormed fælles regler og dermed fælles forudsætninger for at være konkurrencedygtige vil være et godt udgangspunkt for en mere miljøvenlig europæisk industri. Fælles europæiske standarder for anvendelsen af kemikalier og udledning af CO2 samt øget anvendelse af og forskning i bære¬dygtige energikilder lægger pres på den nationale udvikling til gavn for alle europæiske borgere.

Ikke-diskrimination
Ikke-diskrimination, ligeløn og lige muligheder er rettigheder, som vi danskere ofte tager for givet. De færreste er klar over, at Danmark først for alvor fik lovgivning om ligeløn blandt mænd og kvinder som følge af vores EU-medlem¬skab. Gennem EU kan vi sikre, at mennesker uanset alder, køn, race, religion eller seksuel orientering behandles med respekt og nyder lige rettigheder.

Grænseoverskridende kriminalitet
Store kriminelle organisationer operer ofte på tværs af grænser. Derfor kræver indsatsen for at fælde disse et samarbejde på tværs af de europæiske lande. Politiet skal kunne følge de kriminelle længere end til statsgrænsen, hvis en effektiv bekæmpelse af narkotika-, våben- og menneskehandel skal være mulig.

International uddannelse for alle – udveksling som brobygger mellem kulturer
Kommissionens uddannelsesprogram Livslang Læring sikrer, at alle europæere får en unik mulighed for at gøre et udenlandsophold til en del af deres uddan¬nelse. Comenius-programmet er målrettet skoler, Erasmus-programmet sigter mod højere uddannelsesinstitutioner, Leonardo da Vinci er for erhvervs¬uddannelser, og Grundtvig-programmet er målrettet voksenuddannelse. Disse programmer skaber bl.a. en ungdom, der ikke bare fagligt og sprogligt er godt rustet, men som også har en forståelse og respekt for de kulturer, der omgiver den. I de tyve år der er gået siden Erasmus-programmet blev indført, har over 1,5 million studerende været på udveksling. Europæisk Ungdom støtter varmt de igangværende initiativer om at inddrage andre faggrupper, herunder værne¬pligtige, til lignende programmer i militærregi. Erasmus-programmet er indbegrebet af en af EU’s helt fundamentale tanker, nemlig at samarbejde og forståelse på tværs af kulturer er en forudsætning for varig fred. Målet må efter vores overbevisning derfor være, at et sådant praktik- eller studieophold i et andet europæisk land bliver en del af alle europæeres uddannelse uanset social, indkomst- eller uddannelsesmæssig baggrund.
Samtidig er det vigtigt at arbejde for at europæiske uddannelsesinstitutioner får langt bedre muligheder for at samarbejde og udbyde uddannelser i fællesskab. I dag er national lovgivning en stor hindring for integration og bedre udnyttelse af undervisnings- og forskningskompetencer i EU. Fra Europæisk Ungdoms side kræver vi handling så EU kan udnytte dets fulde uddannelses- og forskningspotentiale.

2. Europæisk Ungdoms kernesager- Vejen til et bedre EU

1. Demokratiske reformer
EU’s demokratiske udvikling i perioden 2009-2011 skal medføre en implementering af Lissabon-traktaten. Irland må derfor melde sig ud hvis ikke der stemmes ja i 2009.
Demokratiske reformer på mellemlangt sigt (3-5 år):
EU skal fortsætte sine reformer efter Lissabon, så man kommer nærmere Forfatningstraktaten, på trods af at Frankrig og Holland afviste denne, idet deres nej’er ikke var begrundet i saglige forhold, og Europæisk Ungdom er tilhængere af indholdet af forfatningstraktaten som middel til EU’s fremtidige udvikling.”

En forfatning, som udgår af folket
Europa har behov for en forfatning skrevet af et folkevalgt konvent. En føderal forfatning, der tilskriver borgerne nogle klare grundlæggende rettigheder og klart fordeler ansvar mellem det nationale og det europæiske niveau. Den skal dernæst vedtages ved en enkelt folkeafstemning, der udføres samtidig overalt i Europa, og hvor alternativet er klart: udmeldelse.

Nærhedsprincippet
Demokrati er nærhed. Derfor er det vigtigt at understrege, at føderalisering ikke er centralisering. Vi holder fast i, at beslutninger stadig skal træffes så tæt på befolkningerne som muligt. Det betyder, at alt, hvad der absolut skal koor¬dineres, vil blive koordineret på føderalt niveau under demokratiske forhold, mens der stadig fastholdes den mangfoldighed, der gør EU til en særlig type union, fx. kulturelle og sociale forhold.

Europæisk Ungdoms vision for et demokratisk Europa
Når man gør reglerne simplere og mere forståelige, bliver det også tydeligere, hvordan magten er fordelt, hvem der taber forhandlinger, og hvem der vinder dem. Dette er i øjeblikket ekstremt sløret, fordi konsensus er den eneste legi¬time beslutningsform. Det er nødvendigt at gøre op med det fraværet af leder¬skab, retning, klarhed og frem for alt ansvarliggørelse for de valg, der træffes. Vi har brug for, at demokratiske processer tillægger bestemte politiske fraktioner i Kommissionen, Parlamentet og Rådet et folkeligt mandat til at tage politiske beslutninger, som en opposition åbent kan kritisere.
I Lissabon-traktaten fastlægges det allerede, at Europa-Parlamentet skal godkende den indtrædende Kommission. Dette vil give kommissionen større demokratisk legitimitet. Det støtter Europæisk Ungdom, da det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

2. Medlemskab uden forbehold
Afskaffelse af forbehold i Danmark og i Europa
Danmark står uden for det europæiske samarbejde på fire meget centrale områder: det retlige samarbejde, forsvarssamarbejdet, unionsborgerskabet og Euroen. Europæisk Ungdom mener grundlæggende, at de danske undtagelser i EU-samarbejdet, eller "forbehold", er i strid med Danmarks inte¬resser, og at forbehold generelt ikke hører hjemme i et ligeværdigt samar¬bejde. De bør derfor afskaffes såvel i Danmark, som i alle de andre lande, der har forbehold. De undergraver vores indflydelse og har direkte skadevirkninger i forhold til danske borgere!

Det retlige samarbejde
Der er et stigende behov for, at de europæiske lande samarbejder mere for at bekæmpe organiseret kriminalitet og international terrorisme. Det retlige samarbejde styrker og udvikler forholdet mellem EU-landenes politistyrker og efterretningstjenester, hvilket er nødvendigt i en globaliseret verden.

Forsvarssamarbejdet
Det europæiske forsvarssamarbejde har i de senere år fået og løst en række betydningsfulde, fredsbevarende, fredsskabende og samfundsopbyggende opgaver. Europæisk Ungdom mener, at Danmark skal kunne være med til at gøre både en diplomatisk og militær forskel i og omkring Europa.

Euroen
Euroen er den logiske forlængelse af det indre marked. Den sikrer økonomisk stabilitet, gennemskuelighed for forbrugere og rejsende, og så er Euro-samar¬bejdet et vigtigt og nødvendigt politisk redskab i en globaliseret verden. Vores identitet bør ikke ligge i vores møntfod – og derfor ønsker Europæisk Ungdom snarest muligt at afskaffe euroforbeholdet.

Unionsborgerskabet
Forbeholdet for Unionsborgerskab blev de facto afskaffet i 1998 med Amsterdam-traktaten. Her står, at Unionsborgerskabet blot er et supplement til de nationale statsborgerskaber, og således ikke en erstatning.

3. En gennemgribende reduktion og reform af Landbrugsstøtten
Landbrugsstøtten har alt for mange ulemper
Som det ser ud i dag, udgør EU’s landbrugsstøtte 47,5 % af EU’s budget, mens de beskæftigede i landbruget udgør under 5 % af EU’s samlede befolkning. En kunstig opretholdelse af europæisk landbrug forhindrer udviklingslandene i Verden i at eksportere til det europæiske marked, hvilket for dem kunne være en vigtig kilde til økonomisk fremskridt. Dette er både en urimelig og uholdbar situation. En afskaffelse af landbrugsstøtten kunne samtidig give forbrugerne i Europa adgang til markant billigere fødevarer.

En dårlig løsning på nogle vigtige problemer
I Europæisk Ungdom anerkender vi, at forsyningen af fødevarer fra nær¬området af høj kvalitet og under høje standarder for fødevaresikkerhed er yderst værdifuld. Samtidig er der mange lokalsamfund med små traditionelle brug, hvor landbruget spiller en stor rolle for kulturen. Disse områder finder man i næsten alle Europas lande, og det er i høj grad hertil, de europæiske turister valgfarter hver sommer. I Europæisk Ungdoms mener vi imidlertid ikke, at landbrugsstøtten er en velegnet måde at sikre disse lokalsamfund. Europæisk Ungdom ønsker derfor en gradvis, men dog markant reduktion af landbrugsstøtten, der suppleres af regional udviklingsstøtte. Samtidig skal der ske en omlægning af de tilbageværende midler, så de udelukkende målrettes højnelsen af miljøstandarder, dyrevelfærd samt fødevarekvalitet. 

En meget langsom bevægelse i den rigtige retning
Kommissionen har forsøgt at reformere støtten, så den ikke længere opfordrer til overproduktion af unyttige varer. Der har fx været initiativer til at flytte støtten fra landbrug over til miljø og egnsudvikling, og fra de topmoderne stor¬landbrug i de vestlige EU-lande over til de nye medlemslande i Østeuropa. Det er en politik, som Europæisk Ungdom støtter. Det er lykkes EU at foretage en mindre ændring af støtten, således at modtagerlandene har mulighed for at flytte 20 procent af den samlede landbrugsstøtte til miljø-forbedringer og egnsudvikling, dvs. flytte det væk fra landmanden og landbruget. Dette er et skridt i den rigtige retning, men langt fra vidtgående nok.
Det er dog op til de enkelte lande at træffe beslutningen om at omlægge de 20 % hvilket de facto har fået samtlige lande til at afstå fra muligheden af frygt for at miste konkurrenceevne. Ideen var et skridt i den rigtige retning men der kræves en langt mere målrette indsats.

Landbrug der er konkurrencedygtigt på kvalitet ikke på pris
Landbrug i Europa er ikke konkurrencedygtigt på pris. Samtidig forhindrer det os i at bruge landbrugsstøttemidlerne til en masse andre gode formål. I Europæisk Ungdom mener vi derfor, at europæisk landbrug skal omstilles til udelukkende at være fødevareproduktion, der er konkurrencedygtigt. Konkur¬rencedygtigt landbrug i Europa er fødevareproduktion af høj kvalitet og høj standard. EU må holde op med kunstigt at forhindre denne udvikling i at finde sted.

4. En reel fælles udenrigspolitik
Fortsat udvidelse
Udvidelsespolitikken er et af EU’s stærke udenrigspolitiske værktøjer og må bruges aktivt i forsøget på at sikre demokrati i vores naboegne. EU har en forpligtigelse til at optage nye lande, når de opfylder Københavner-kriterierne. Dette gælder også Tyrkiet, hvis reformproces det sidste halve århundrede har været drevet af ønsket om optagelse i EU. Hvis vi løber fra løfterne, er der stor risiko for, at reformerne skubbes tilbage, og at Tyrkiet i stedet søger mod syd eller øst. Dette vil hverken de progressive kræfter i Tyrkiet eller Europa være tjent med. Ligeledes må landene på Balkan og i Østeuropa optages, når og hvis de opfylder kriterierne om demokrati, menneskerettigheder, markeds¬økonomi, korruptionsbekæmpelse etc.

EU’s nærområder
Hvad angår lande i Centralasien, Mellemøsten og Nordafrika, bør disse ikke optages som fuldgyldige medlemmer af EU. For det første hører disse lande mere entydigt end Tyrkiet til andre kontinenter end Europa. For det andet vil en så stor udvidelse umuliggøre videre integration i dybden og besværliggøre vedtagelse af beslutningsforslag. I stedet skal naboskabspolitikken udbygges, så lande, der grænser op til Europa, kan komme med i det indre marked, og så demokrati og menneskerettigheder kan sikres.

EU i Verden
Udenfor har EU’s nærområde har vi europæere samtidig et ansvar for at forebygge konflikter, afhjælpe hungersnød og sikre reel økonomisk og politisk udvikling i specielt Afrika. Dette fordrer bl.a. en langt større koordinering af udviklings¬bistanden (Europæisk Ungdom ser gerne, at EU bliver eneste donor, så den nationale udviklingsbistand gives til én stor pulje på EU-niveau), oprettelsen af egentlige militære kampenheder, som med meget kort varsel kan sendes ud for at sikre freden i fx DR Congo, samt oprettelsen af et europæisk udenrigsministerium til at koordinere medlemsstaternes udenrigsministeriers arbejde og sikre tilstedeværelsen af én fælles europæisk holdning.

Ét sæde i FN
Samtidig er det nødvendigt, at EU får ét sæde i FN’s Sikkerhedsråd, så det sikres, at alle de europæiske lande bliver hørt og ikke kun Frankrig og Stor¬britannien.

Støtte føderalisering i andre regioner
EU bør støtte opbygningen af regionale organisationer i andre dele af verden med både rådgivning, bistand og politisk støtte. Dog skal det sikres, at lande, der ikke deltager i en regional organisation, ikke stilles dårligere handels¬mæssigt i WTO end medlemmer af sådanne organisationer.