euro
Euro.dk
ForsideSitemapKontakt
euro
euro.dk
 
euroeuroeuroeuroeuro
-

 

Vedtægter for Europæisk Ungdom Sønderjylland

§ 1. Navn

Foreningens navn er Europæisk Ungdom Sønderjylland – EUS - og er hjemmehørende i Sønderjylland.

 

§ 2. Formål

Europæisk Ungdom i Sønderjylland er en tværpolitisk lokalforening under Europæisk Ungdom, der arbejder for et stadig snævrere samarbejde mellem de europæiske folk med dannelse af et forenet, demokratisk og føderalt Europa som mål. Foreningen arbejder for at øge forståelsen og interessen for den Europæiske Union og demokratisk internationalt samarbejde generelt blandt unge i lokalområdet.

 

§ 3. Medlemmer

Som medlemmer optages alle, der anses for medlemmer i henhold til Europæisk Ungdoms landsvedtægter.

 

§ 4. Kontingent

Kontingent for et år ad gangen fastsættes på den ordinære generalforsamling, som vedtages hvert år på Europæisk Ungdoms landsmøde.

 

§ 5. Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Generalforsamlingen består af samtlige medlemmer af lokalforeningen. Der kan ikke stemmes med fuldmagt.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt efter direkte meddelelse til hvert medlem. Indkaldelsen skal være afsendt 14 dage før afholdelsen med angivelse af dagsorden.

Stk. 3. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:

 

1. Valg af dirigent

1. a) Valg af referent

1. a) Valgt af 2 stemmetællere

2. Formanden aflægger beretning for det forløbne år og giver oplæg til organisatorisk drøftelse.

3. Kassereren forelægger beretning for det reviderede regnskab

4. Indkomne forslag

5. Fastsættelse af kontingent

6. Politisk drøftelse

7. Valg af:

Formand

Næstformand

Kasserer

3-9 bestyrelsesmedlemmer

2 bestyrelsessuppleanter

2 revisorer           

1 revisorsuppleant                            

8. Eventuelt

 

Stk.4 Dirigenten indleder med at konstatere, hvorvidt generalforsamlingen er lovligt indkaldt

 

Stk.5 Forslag vedr. ændringer i foreningens vedtægter kan kun behandles på generalforsamlingen, såfremt forslagene har været formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse og har været bekendtgjort

for foreningens medlemmer. Andre forslag kan fremsættes og behandles på selve generalforsamlingen.

 

Stk.6 Ændringer i foreningens vedtægter kan kun vedtages når 2/3 af de afgivne stemmer på generalforsamlingen er for

ændringen. Ændringer skal indgives til forretningsudvalget, der afgør, hvorvidt der kan gives dispensation.

Stk.7. Dirigenten fastsætter afstemningsmetoden ved afstemninger. Skriftlig afstemning skal dog finde sted, når formanden eller 1/10 af de tilstedeværende medlemmer begærer dette. Afstemning i forbindelse med personvalg, skal dog i alle tilfælde foregå skriftligt.

 

§ 6. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes når formanden eller bestyrelsen finder det fornødent, eller mindst ¼ del af foreningens medlemmer begærer dette. I sidstnævnte tilfælde skal indkaldelse ske, således at generalforsamlingen kan afholdes senest månedsdagen efter begæringens modtagelse.

 

§ 7. Bestyrelsen

Bestyrelsen består af formanden, næstformanden, kassereren og de på generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer.

Stk.2 Bestyrelsen varetager foreningens daglige virksomhed og er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

 

§ 8. Regnskab

Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.

Stk.2. de af generalforsamlingen valgte revisorer udøver en grundig kritisk revision og kontrollerer regnskabsførelsen

Stk.3. Et flertal i bestyrelsen er tegningsberettiget i alle økonomiske forhold i forbindelse med lokalforeningen.

 

§ 9. Opløsning

Foreningens opløsning kan kun ske, når opløsningen er vedtaget af 2/3 flertal på en ekstraordinær generalforsamling. Hvortil landsorganisationens forretningsudvalg tillige har modtaget indkaldelsen.

Stk.2. Ved foreningens opløsning overgår eventuelle aktiver til landsorganisationen

 

§ 10. Ikrafttræden

Disse vedtægter for Europæisk Ungdom i Sønderjylland er vedtaget på Generalforsamlingen, tirsdag den 27. juni 2006 og træder i kraft den 27. juni 2006.

 

 

 

 

 

 

 

Europæisk Ungdom
euro
euro euro
euro
euro