|
|
|
|
| Medieaktivitet
Gennem medieaktiviteter som kronikker, læserbreve og happenings er Europæisk Ungdom og Europæisk Ungdoms medlemmer med til at præge debatten om Europa og EU, og gøre den mere positiv, langsynet, visionær og ungdommelig. Vi demonstrerer dermed også, at engagement for det europæiske samarbejde ikke er forbeholdt negative kritikere og nej-sigere!
|
|

20.05.2010
Es lebe Angela
Tysklands kansler, Angela Merkel, har de seneste uger udvist et mod, man sjældent ser hos politikere i dag. Trods massiv modstand fra den tyske befolkning gør hun det nødvendige: Redder euroen. Går euroen ned, vil det få katastrofale konsekvenser for Tyskland - økonomisk, politisk og i sidste ende også sikkerhedspolitisk.
Det ved Merkel, og derfor sætter hun hele sin politiske fremtid på spil for at redde sit land og sit kontinent. Gid de danske politikere ville droppe deres populistiske floskler og nationalromantiske retorik om, at Danmark har det bedst med kronen. Ærlighed, realisme og visioner søges!.
|
|

15.05.2010
Uden indflydelse
Danmarks forbehold over for euroen betyder, at vi ingen indflydelse har på, hvordan den europæiske og globale finansielle og økonomiske arkitektur kommer til at se ud i fremtiden.
Siden finanskrisens start i efteråret 2008 har verdens ledere diskuteret, hvordan man kan reformere kapitalmarkederne, hjælpe trængte økonomier og forstærke samarbejdet mellem de
europæiske lande. Men Danmark står uden for disse diskussioner, fordi vi ikke er med i eurogruppen, der er det forum, hvor alle vigtige økonomiske beslutninger i EU bliver truffet, og hvor eurolandene koordinerer deres synspunkter. Det er selvfølgelig i vores egen interesse, at Danmarks stemme bliver hørt. Resultatet af de igangværende diskussioner sætter nemlig i meget høj grad rammerne for dansk økonomi i hele 2010erne. Men så længe vi usolidarisk stiller os uden for så vigtigt et område som euroen, har vi ikke noget legitimt krav på at blive hørt.
Euroforbeholdet må og skal derfor afskaffes.
Kristian Lund Kofoed
Kongebrovej 17
5500 Middelfart
15.05.2010
EU kan redde Italiens demokrati
Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi har indledt endnu et angreb på domstolene og præsidentembedet, der er de sidste piller i det hårdt pressede italienske demokrati. Hvis Berlusconi får held med at få tilranet sig en næsten enevældig magt, vil det udløse et politisk, økonomisk og institutionelt pres fra EU helt uden fortilfælde. Vi skal aldrig tillade, at Italien igen bliver et fascistisk diktatur. Alene har Danmark ingen indflydelse på Italiens udvikling. Her er vi igen afhængige af vores samarbejde i EU.
Kristian Lund Kofoed, Kongebrovej 17, Middelfart
- landsformand i Europæisk Ungdom
13.05.2010
Usolidariske Danmark
EU's lån til Grækenland - for det er et lån, ikke en gave - gavner Danmark. Uden lånepakken var risikoen for en græsk statsbankerot overhængende, og det ville få særdeles negative konsekvenser for Danmark også. En græsk statsbankerot vil efter alt at dømme trække andre lande med sig i faldet, ikke mindst de økonomiske kæmper, Spanien og Italien. Det vil få fatale konsekvenser for alle i Europa og kan risikere at sætte økonomien på hele kontinentet i stå i årevis; også i økonomisk solide lande som Danmark. Det er derfor dybt usolidarisk, når danske politikere glæder sig over, at Danmark ikke behøver at bidrage til lånet til Grækenland,fordi vi ikke er med i eurosamarbejdet. Lånet er nødvendigt for at sikre danske arbejdspladser, men så længe Danmark står uden for euro-samarbejdet, rider vi på frihjul på de andre landes indsats. Det er dybt usolidarisk.
Kristian Lund Kofoed
landsformand, Europæisk Ungdom
Kongebrovej 17, Middelfart
|
|
15. februar 2010
Græsk fallit kan koste os dyrt
Grækenland står på fallittens rand, og da landet er med i euro-samarbejdet, har den dårlige økonomi også betydning for resten af EU. Derfor har EU-Kommissionen nu iværksat en redningsplan for den græske økonomi. Grækerne har nemlig i årtier ført en totalt uansvarlig økonomisk politik og har samtidig svindlet med statistikkerne over for resten af Europa!
I Danmark skal vi derfor være glade for Kommissionens indgreb, for hvis Grækenland får lov at gå fallit, kan andre lande følge efter, eksempelvis Italien og Spanien. Hvis det sker, vil også den danske økonomi blive hårdt ramt, og det vil koste utallige danske arbejdspladser.
Derfor er fagbevægelsens kritik af Kommissionen helt forfejlet. EU's indgreb er nødvendigt for at sikre de danske arbejdspladser i fremtiden.
Kristian Lund Kofoed
Næstformand,Europæisk Ungdom
14. februar 2010
Balkan skal fortsat hjælpes
Processen med at udvide EU mod sydøst må og skal fortsætte. Ikke bare for at hjælpe landene med at nå et anstændigt udviklingsniveau, men også for vores egen skyld. Særligt Bosnien er stadig i risiko for at bryde sammen, og det vil destabilisere regionen. Vores sikkerhed afhænger derfor af, at vi sikrer, at den positive udvikling på Balkan fortsætter. En udvidelse af det indre marked vil også skabe danske arbejdspladser og være en økonomisk gevinst for os. Krisen må ikke få os til at glemme landene på Balkan.
Kristian Lund Kofoed
Næstformand,Europæisk Ungdom
den. 31 december 2009,side 20
Et samlet EU
COP15 slog for alvor fast, at en ny verdensorden erindtrådt. Kina, Indien og Brasilienhar vist,
at de har krav på at blivetaget alvorligt i den globale magtbalance på linje med USA og Europa. Denæste årtier vil verden forandre sig hastigt. For at være en dynamo for degode løsninger på verdensplan skal vi stå sammen i EU. Ellers blivervitromlet af de andre stormagter, og så bliver
de europæiske værdier ombæredygtighed, social ansvarlighed og fredelig konfliktløsning ikke hørt. Det er derfor i Danmarks klare interesse at arbejde for et stærkt ogsamlet EU. En splittelse af EU i de vigtigste globale spørgsmål ødelæggervores muligheder for at blive hørt som en legitim stemme
på linje med USA,Kina og Indien.
Kristian Lund Kofoed
Næstformand,Europæisk Ungdom
|
|
|
| |
| e18a8e40 |
| |
|
Globale kriser kræver et samlet EU Europæisk Ungdom
|
| |
|
Århus Stiftstidende 2. juni 2009, 1. sektion, side 25
|
 |
| |
|
Danmark har brug for EU for at kunne påvirke verden.
|
|
| |
|
Af Kristian Lund Kofoed Næstformand i Europæisk Ungdom Mejlgade 21, 1,9, Århus
|
|
|
EU-VALG: Finanskrise.
Energikrise. Klimakrise.
Men netop i krisetider er det altafgørende at støtte op om demokratiet; også på europæisk plan. En høj valgdeltagelse i Danmark vil vise, at vi værdsætter demokratiet.
Krisestemningen får mange til at kigge indad og tro på nationale svar på globale problemer. Men det er en kortsigtet løsning, som blot vil forværre kriserne.
Der er tværtimod brug for et samlet og styrket EU, der kan tale med én stemme i de globale fora, der skal finde løsninger på finans-, energi-og klimakriserne.
Danmark er for lille et land til at kunne ændre verden selv. Vores bedste mulighed for at kæmpe for en ansvarlig løsning på kriserne er at påvirke EU's holdning.
Dette kræver, at vi engagerer os i det europæiske samarbejde. Europa-Parlamentet behandler politiske løsninger, som kræver et klart politisk mandat. Derfor er det vigtigt at sikre, at de danske mandater i Europa-parlamentet er positive over for det europæiske samarbejde, reelt ønsker at bidrage til fælles løsninger på europæisk niveau og har en sammenhængende politisk holdning til de emner, der skal behandles.
Derfor er det ærgerligt, at bevægelser og partier, der er fjendtligt indstillet over for det europæiske samarbejde, udelukkende fokuserer på Lissabon-traktat, euro-medlemskab og tyrkisk medlemskab. Spørgsmål, som Europa-Parlamentet ingen indflydelse har på. Med letkøbt retorik afsporer de debatten op til Europa-Parlamentsvalg og glemmer, at valget handler om politiske løsninger på hverdagens problemer.
7. juni skal vi vælge mellem politiske holdninger ud fra det klassiske højre-venstre-skel, nu blot på europæisk plan. Vi skal vælge mellem holdninger til patientmobilitet mellem europæiske hospitaler, forbrugerbeskyttelse på europæiske og nationale markeder, regulering af finansielle markeder samt energi-og klimapolitik. I bedste fald er en stemme på modstanderpartier tabt. I værste fald er det en stemme på en anden politisk løsning, end den man som vælger troede, man gav mandat til.
|
|
|
|
| |
| e184ad96 |
|
| |
|
Debat: Amputeret EU-debat Europæisk Ungdom
|
|
| |
|
Jyllands-Posten 14. maj 2009, 1. sektion, side 21
|
|
 |
| |
|
Af Teddy Becher, bach. scient. pol., Solvej 1, 4-3, Frederiksberg Steven Højlund, cand. scient. pol., bestyrelsesmedlem i Europæisk Ungdom
|
|
|
Dækningen af valget til Europa-Parlamentet er for uambitiøs.
På EU's årsdag bragte DR-nyhederne 3 min. om valget.
Til sammenligning blev valget i Indien dækket med over hele fem min. Medierne undskylder sig med, at der er langt til Bruxelles i danskernes bevidsthed, og at EU er vanskeligt at formidle. Men det er ikke gyldige undskyldninger.
Specielt DR har forsømt sin informative samfundsrolle.
Oplysning er fundamentalt for folkestyret, og DR har så sandelig sovet i timen. At EU er svært at formidle er sikkert, men det er infor gen undskyldning for ikke at gøre et forsøg.
Det er klart, at danskerne ikke interesserer sig for og kender til folkestyret i Bruxelles, når medierne ikke bringer historier fra Europas hovedstad.
Kan medierne løfte deres ansvar?
De elektroniske medier er den vigtigste kanal for politikerne til at kommunikere med borgerne, men europaparlamentarikerne er denne kanal amputeret.
Det er et stort problem for vores demokrati, når op til 80 pct. af lovgivningen på forskellige politikområder i Danmark stammer fra EU. Danskerne skal stemme om mindre end en måned. Lad os nu få skudt en ordentlig debat i gang om EU og det europæiske demokrati.
Kan de danske medier løfte deres ansvar?.
|
Vil du bidrage til debatten?
Bliv bedre rustet til at få dine eller Europæisk Ungdoms holdninger i medierne.
Læs opskriften på et godt læserbrev . |
|
Læserbreve
Her er de seneste læserbrevsindlæg fra medlemmer og tillidspersoner i Europæisk Ungdom.
Hvem snyder hvem?
Af Peter Lemmich, ekslandsformand
”De snyder dig for en folkeafstemning om EU–traktaten”, råber Hanne Dahl fra den evigt sure Junibevægelsen.
Hun vil have os danskere til at tage stilling til det knap 300 sider lange dokument med lutter ændringsforslag til
EU ’s nuværende traktater. Jeg er generelt meget ydmyg over for danskernes viden, indlæringsevner og dømmekraft. Men når det gælder dokumenter af en sådan karakter, har jeg trods alt større tillid til vores folkevalgte politikere, der hver dag beskæftiger sig med både EU og lignende beslutninger – og er valgt til
det samme. Når Hanne Dahl insisterer på en mindre kvalificeret ”folkelig” beslutning, ved jeg snart ikke, hvem der snyder hvem.
Indlæg i Ekstra Bladet, 5. januar 2008
|
|
Seneste pressemeddelelser
EU - alt eller intet!
Fælles pressemeddelelse fra Europæisk Ungdom og Europabevægelsen for en samlet afstemning om forbeholdene (december 2007)
|
|
Kronikker
Folkeafstemninger - styrkelse eller underminering af demokratiet?
Af Laura Nyhuus Hansen, Hovedbestyrelsesmedlem
Om muligheden for en folkeafstemning ifm. Lissabon-traktaten og de demokratiske konsekvenser (Berlingske Tidende, november 2007).
Statsministerens tynde EU-the
Af Erik Boel (formand for Europabevægelsen) og Peter Lemmich
Om Statsministerens tale om "Resultaternes Europa" på Københavns Universitet (Kristelig Dagblad, april 2006).
Lidt om at tro på Europa
Af Peter Lemmich
Om det at give sig hen og fx tro på Europa (KDU.dk, april 2006
)
|
| |
|
|
|