Politisk program

Politisk Program 2012  

Europæisk Ungdoms Politisk Program 2012 blev vedtaget på landsmødet den 24. marts 2012. 

Indledning:

Europæisk Ungdom er en tværpolitisk ungdomsforening, der på tværs af ideologiske skel kæmper for to fælles målsætninger:

• at Den Europæiske Union bevares, fordi den har sikret fred og demokrati samt solidaritet og frihandel i Europa.

• at Den Europæiske Union forbedres i en retning, som kan intensivere samarbejdet, gøre det mere demokratisk og føre til en føderal europæisk stat.

Politisk Program 2012 er derfor opdelt i to overordnede afsnit:

1. Europæisk Ungdoms værdier - Derfor er vi tilhængere af EU
2. Europæisk Ungdoms mærkesager - Vejen til et bedre EU

1.      Europæisk Ungdoms værdier – Derfor er vi tilhængere af EU

-        Fred og demokrati

Det geografiske område, som omfatter Unionens medlemsstater, har historisk set været præget af krig forårsaget af nationalistiske tendenser. Europæisk Ungdom tror på, at Den Europæiske Union har spillet en afgørende rolle for fred på kontinentet og er afgørende for at sikre den i fremtiden. Kul- og Stålunionen, forgængeren for vore dages EU, blev netop oprettet for at sikre fred mellem to historiske fjender, Tyskland og Frankrig. Sidenhen er fælleskabet blevet udvidet betragteligt i kraft af det historiske og kulturelle fælleskab i Europa. De europæiske ideer om fred, frihed, folkestyre, respekt for menneskerettighederne og respekt for forskellighed er vores største eksportsucces, idet de nu deles med en stor del af verden – Europæisk Ungdom kæmper både for at bevare disse ideer og for at udbrede dem til resten af verden.

-        De fire friheder

Etableringen af det indre marked er et af de væsentligste resultater af det europæiske samarbejde og et af de områder, der har mest betydning for den europæiske borger. Dette indebærer, at personer, varer, tjenesteydelser og kapital frit kan krydse de europæiske grænser uden at støde på de mure af told- og visumregler, som tidligere adskilte de europæiske lande. Det betyder, at du som europæisk borger i et andet land kan uddanne dig på lige fod med de lokale; du kan frit søge job eller starte din egen virksomhed uden at blive diskrimineret; og du kan bosætte dig, hvor du har lyst til, med hvem du har lyst til. Europæisk Ungdom støtter disse grundlæggende friheder, som uafhængigt af nationalitet tilkommer alle borgere i EU.

-        Europæisk solidaritet

Den Europæiske Union er mere end det indre marked; EU er i høj grad også et solidarisk projekt. Få lande har så fordelagtige vilkår som Danmark. EU anerkender, at medlemsstaterne er forskellige og respekterer de enkelte medlemslandes kulturelle forskelligheder. Imidlertid anerkendes det også, at visse medlemsstater har brug for hjælp til at opnå samme økonomiske niveau som de resterende lande. Europæisk Ungdom bakker op om dette – ikke fordi pengene ikke kunne bruges anderledes, men fordi vi gerne vil støtte vores europæiske familie og desuden tror på, at et indre marked med mulighed for økonomisk ligeværdighed fungerer bedre.

-        Global indflydelse

I en verdensorden, som stadig præges af USA men i stigende grad også af Kina og andre lande med voksende økonomisk og diplomatisk indflydelse samt militærmagt, kan Europas lande kun få indflydelse og mulighed for at påvirke alle dimensioner af international politik gennem en stærkt integreret fælleseuropæisk udenrigspolitik. Europæisk Ungdom støtter et tiltagende samarbejde på dette område, da vi mener, at EU både selvstændigt og i samarbejde med andre lande og organisationer kan bidrage til fremmelsen af europæiske kerneværdier som fred, frihed og demokrati samt til løsninger af politiske og militære konflikter verden over.

-        Fælles løsninger på fælles udfordringer

I Europæisk Ungdom mener vi, at en lang række problemstillinger bedst løses i fællesskab. Den Europæiske Unions medlemslande samarbejder allerede på en række områder, som hver især understreger den europæiske succes.

o   Miljø og Klima

Naturen respekterer ikke landegrænser, og det er derfor nødvendigt at samarbejde på tværs af grænserne i EU for at sikre en fornuftigt klima- og miljøpolitik. Miljøbeskyttende tiltag kan virke konkurrenceforvridende for virksomhederne i de enkelte lande, hvorimod fælles regler og dermed fælles forudsætninger for at være konkurrencedygtige er et godt udgangspunkt for en mere miljøvenlig europæisk industri. Fælles europæiske standarder for anvendelsen af kemikalier og udledning af CO2 samt øget anvendelse og forskning i bæredygtige energikilder lægger pres på den nationale udvikling til gavn for alle europæiske borgere.

o   Grænseoverskridende kriminalitet

I Europæisk Ungdom mener vi ikke, at kriminalitet bremses af øget indre grænsekontrol. I stedet er det nødvendigt med et europæisk samarbejde for at bekæmpe de internationale, kriminelle organisationer. Politiet skal kunne følge de kriminelle længere end til statsgrænsen, hvis en effektiv bekæmpelse af narkotika-, våben- og menneskehandel skal være mulig. Europæisk Ungdom mener derfor, at Danmark bør tiltræde dette samarbejde fuldt ud.

o   Bekæmpelse af diskrimination

Ikke-diskrimination, ligeløn og lige muligheder er rettigheder, som vi danskere ofte tager for givet. De færreste er klar over, at Danmark først for alvor fik lovgivning om ligeløn blandt mænd og kvinder som følge af vores EU-medlemskab. Gennem EU sikrer vi, at mennesker uanset alder, køn, race, religion eller seksuel orientering behandles med respekt og nyder lige rettigheder.

o   International uddannelse for alle

Den europæiske velstand afhænger af ungdommen. Ligesom Danmark er resten af EU præget af en aldrende befolkning, og vores velfærd kan udelukkende bevares via uddannelse af ungdommen. Siden Erasmus-programmet blev indført, har over 2,2 millioner studerende været på udveksling. Erasmus-programmet er indbegrebet af en af EU’s helt fundamentale tanker - nemlig at samarbejde og forståelse på tværs af kulturer er en forudsætning for varig fred. Derfor skal alle unge i løbet af deres uddannelse have mulighed for at tage på praktik- og studieophold i et andet europæisk land – uanset om de tager en erhvervs- eller en videregående uddannelse og uanset deres sociale og indkomstmæssige baggrund.

2.      Europæisk Ungdoms mærkesager – Vejen til et bedre EU

-        Fuldbyrdet dansk medlemskab uden forbehold

Danmark står uden for det europæiske samarbejde på fire centrale områder: det retlige samarbejde, forsvarssamarbejdet, ØMU’en og Unionsborgerskabet. Europæisk Ungdom mener, at samtlige af disse forbehold strider imod Danmarks interesser, fordi vi er sat uden for indflydelse på områder, som har væsentlig effekt på Danmark. Den særlige ”opt-in” model, dvs. en ”tilvalgsordning” hvor Danmark fra sag til sag kan vurdere, om vi vil være med, er ikke et alternativ til en reel afskaffelse af forbeholdene. Hvorvidt dansk deltagelse er ønskværdigt, skal nemlig herefter vurderes af de resterende medlemmer, og vi er derfor ikke sikre på at komme med i afgørende forhandlinger.  

o   Det retlige samarbejde

Der er et stigende behov for, at de europæiske lande samarbejder mere for at bekæmpe organiseret kriminalitet og international terrorisme. Det retlige samarbejde styrker og udvikler forholdet mellem EU-landenes politistyrker og efterretningstjenester, hvilket er nødvendigt i en globaliseret verden. Europæisk Ungdom mener, at Danmark med fordel bør tiltræde dette samarbejde fuldt ud frem for at allokere ressourcer til ekstra grænsekontrol. Med indførelsen af Lissabon-traktaten i 2009 har dette forbehold sat Danmark uden for indflydelse på samtlige områder.

o   Forsvarssamarbejdet

Det europæiske forsvarssamarbejde løser betydningsfulde, fredsbevarende, fredsskabende og samfundsopbyggende opgaver. Europæisk Ungdom mener, at Danmark skal kunne være med til at gøre både en diplomatisk og militær forskel i og omkring Europa. Forbeholdet har f.eks. betydet, at Danmark ikke kunne medvirke ved fredsoperationer i Bosnien; EU-indsatser, der gjorde det muligt at holde valg i Congo i 2003; eller beskyttelse af flygtninge fra krisen i Darfur, som EU-kampgrupper bistår i nabolandet Tchad.

o   ØMU’en

Danmark er med i ØMU’ens første og anden fase men ikke den tredje. Det betyder, at vi ikke skal indføre euroen – men det betyder også, at den danske krone er bundet så tæt til euroen, at vores pengepolitiske frihed reelt er meget begrænset. Europæisk Ungdom støtter derfor en indførelse af euroen, således at Danmark kan være med til at træffe beslutninger med de resterende lande og ikke kun tvinges til at følge dem. Euroen vil sikre, at rentespændet til eurolandene vil blive mindsket, og de mange små danske virksomheder vil spare mange penge på at undgå vekselgebyrer. Politisk vil Danmark få mere indflydelse gennem reel deltagelse og beslutningskompetence i spørgsmål angående euroen, som i forvejen har stor indflydelse på os.

o   Unionsborgerskabet

Det danske forbehold for Unionsborgerskabet blev de facto afskaffet med Amsterdam-traktaten i 1998, som specificerer, at meningen med Unionsborgerskabet ikke er at erstatte det nationale borgerskab – det er udelukkende ment som et supplement, som tilfører de europæiske borgere yderligere rettigheder, som de ellers ikke nødvendigvis er berettiget til ifølge deres egen lovgivning. 

-        Konsolidering af det nuværende samarbejde

Europæisk Ungdom anerkender vigtigheden af at integrere i dybden og ikke blot i bredden. Integrering i dybden betyder ikke nødvendigvis udelukkende mere magt til Bruxelles, men også en klarere fordeling af kompetencer imellem EU’s intuitioner og de nationale parlamenter.

o   Føderale principper

Føderalisering er ikke ensbetydende med centralisering. Europæisk Ungdom går ind for en parlamentarisk, føderal struktur med en klar kompetencefordeling. Vi går ind for en struktur, hvor det er klart for alle, hvem der træffer beslutninger på et givent område. De beslutninger, som bedst træffes på supranationalt, bør tilfalde EU, uden at medlemslandene af den grund mister deres nationale selvbestemmelse og særegenhed. En europæisk præsident bør vælges af folket og udføre en udøvende funktion i samarbejde med de europæiske stats- og regeringsledere. En folkevalgt præsident er bedre i stand til at mægle og vil desuden være objektiv, da hans stemmer stammer fra hele EU. Formanden for Kommissionen bør udpeges af de fælleseuropæiske partier og vælges af den europæiske befolkning. Hvert parti i et system med fælleseuropæiske partilister fremfører deres kandidater til posten ved valget til Europaparlamentet. Kompetencefordelingen mellem disse to poster bør også være klar.

Europæisk Ungdom er principielt imod et EU i flere tempi eller spor. Det skaber ikke blot forvirring, men går desuden imod det fundamentale europæiske princip om solidaritet.

o   Nødvendigheden af at få folket med

Europæisk Ungdom mener, at det europæiske projekt er et folkeligt koncept, som gavner den danske såvel som den europæiske borger. Dette indebærer, at den europæiske befolkning skal inddrages så meget som muligt. Europæisk Ungdom er derfor stor fortaler for ”European Citizens’ Initiative” (ECI), som blev inkorporeret med Lissabon-traktaten. Dette giver mulighed for, at 1.000.000 europæiske borgere kan udøve direkte demokrati ved at bede Kommissionen om at fremsætte et lovforslag. Med dette privilegium følger imidlertid et ansvar, og enhver beslutning bør træffes på et oplyst grundlag. Europæisk Ungdom arbejder for at fremme dette på en objektiv måde for derved at give den danske ungdom de bedste præmisser for at danne sig en mening om EU-samarbejdet på saglig vis. Vi mener, at skabelsen af en demokratisk forpligtelse over for EU bør skabes gennem bedre EU-undervisning i folkeskolerne og gymnasierne. Vi mener desuden, at de nationale parlamenter og medier bør formidle EU-stof på en måde, så europæiske succeshistorier ikke længere fremstår som nationalistiske sejre.

o   En forfatning, som udgår af folket

Europa har behov for en forfatning skrevet af et folkevalgt konvent. En føderal forfatning, der tilskriver borgerne nogle klare grundlæggende rettigheder og klart fordeler ansvar mellem det nationale og det europæiske niveau. Den skal dernæst vedtages ved en enkelt folkeafstemning, der udføres samtidig overalt i Europa, og hvor alternativet er klart: udmeldelse.

o   Nærhedsprincippet

Demokrati er nærhed. Det er derfor vigtigt at understrege, at føderalisering ikke er centralisering. Vi holder fast i, at beslutninger stadig skal træffes så tæt på medlemslandenes befolkninger som muligt. Det betyder, at alt hvad der absolut skal koordineres, vil blive koordineret på føderalt niveau under demokratiske forhold, mens der stadig fastholdes den mangfoldighed, der gør EU til en særlig type union, f.eks. kulturelle og sociale forhold.

o   Nødvendigheden af fremtidige udvidelser - men ikke ved at kompromittere legitimiteten

Europæisk Ungdom mener, at alle europæiske lande, som deler samme værdier som den Europæiske Union, bør have muligheden for medlemskab, når de opfylder Københavner-kriterierne. Udvidelse er ikke et mål i sig selv. Videre udvidelse bør dog først finde sted, når de europæiske stater er økonomisk i stand til det, og når den europæiske befolkning er parat til det. Med andre ord bør videre udvidelse reflektere den europæiske befolknings ønsker.

-        Optimering af det indre marked

o   Bedre udnyttelse af unges frie bevægelighed

EU giver allerede den europæiske ungdom en lang række muligheder for at udnytte den frie bevægelighed. Imidlertid mener Europæisk Ungdom, at disse muligheder kan forbedres endnu mere. Vi bakker op om en fælles karakterskala, som benyttes til andet end blot at omregne fra et system til et andet. Mulighederne for merit bør også forbedres; ikke blot på universitetsniveau, men på alle stadier og former for uddannelse. Styrkelsen af Erasmus programmet er et stort skridt i den rigtige retning, da det inkorporerer ”alliancer” imellem højere uddannelsesinstitutioner og forskellige industrier. Målet må være, at alle på lige vilkår får mulighed for at uddanne og dygtiggøre sig i Europa.

o   Koordinering af finanspolitikkerne i Europa

Finanskrisen har bevist, at der er behov for tættere finanspolitisk integration i Europa, hvilket forpligter landene til fælles spilleregler. Dette gælder ikke kun for landene i euro-zonen, men for alle medlemmer i EU, da Europas lande er i et skæbnefællesskab. Vi lever i en verden, hvor de politiske- og økonomiske grænser ikke længere stopper ved Øresundsbroen eller den dansk-tyske grænse. Danmark kan ikke løse hverken klima- eller finanskrise alene. Vi bliver nødt til at være solidariske med hinanden, herunder også med Grækenland. Der er behov for mere Europa – ikke mindre.

o   Omlæggelse af landbrugsstøtten

Den europæiske landbrugsstøtte retfærdiggøres udelukkende af den historiske kontekst. Efter to ødelæggende krige ønskede de europæiske ledere et samarbejde, som ikke blot forhindrede dette, men som også var selvforsynende. Realiteterne er i dag anderledes. EU er ikke blot selvforsynende, landbrugsstøtten har også opfordret til groteske overproduktioner.  Europæisk Ungdom støtter stærkt en kraftig omlæggelse af støtten. Landbrugsstøtten i dag er ikke blot skadelig for de europæiske forbrugere, det er samtidig uretfærdigt i forhold til landbruget i udviklingslandene, som på ingen måde kan konkurrere med det massivt støttede landbrug i Europa.

I Europæisk Ungdom mener vi, at de massive midler, der benyttes til landbrugsstøtte, kan komme langt flere til gode på andre måder. Vi støtter en omlæggelse, som gradvist kanaliserer midlerne over i forskning, uddannelse, og teknologi. Det europæiske landbrug er ikke konkurrencedygtigt på pris, men bør være det på kvalitet.

Vi bakker desuden op om den regionale udviklingsstøtte, som vi anser for et reelt alternativ til landbrugsstøtten. Midlerne bør ikke øremærkes til de europæiske landmænds lommer, men bør med fordel kanaliseres over i højnelse af miljøstandarder, dyrevelfærd og fødevarekvalitet.