Rejser

Igennem vores pan-europæiske paraplyorganisation, JEF-Europe, er der altid en masse muligheder for at komme ud at rejse, opleve den forenede mangfoldighed på egen krop og danne fantastiske kontakter og venskaber på tværs af grænserne! JEF-Europe samt andre partnere arrangere jævnligt seminarer og kongresser, som du har mulighed for at deltage i.

Seminarer omhandler typisk et politisk eller samfundsmæssigt relevant emne, som vil blive benhandlet af deltagerne, som kommer fra forskellige steder i verden. 

JEF Europes Kongresser er typisk mere organisatoriske og politiske, idet de omhandler hvad JEF Europe som forening politisk står for, og hvilke organistorsiske prioriteter man skal tage.

Udover seminarer og kongresser er der enkelt-projekter, som en gruppe eller organisation i et bestemt land har fået penge til, hvor de inviterer deltagere til fra forskellige steder i verden, eller fra deres egen region (fx norden). Det kunne også være EU kommissionen eller parlamentet har et projekt, hvor de gerne ser medlemmer fra Europæisk Ungdom deltage.

 

Tilmelding

Ønsker du at få tilsendt tilbud om rejser kontakt os da på info@euro.dk, og bed om at blive sat på mailinglisten, som modtager tilbudene. Her vil du også finde beskrivelser af turene, datoer, priser osv. Europæisk Ungdom vil i visse tilfælde give rejserefusion, men ofte giver arrangørerne turen gratis eller gode rabatter på flybillet og lignende.

Følg os også på facebook for at holde dig opdateret om de løbende tilbud.

Har du andre spørgsmål om de internationale aktiviteter kontakt da vores internationale sekretær på casper@euro.dk

 

Regler

For at deltage i international aktiviteter med Europæisk Ungdom er der en række regler som skal overholdes, hvis du ønsker at deltage.

Regler for Europæisk Ungdoms medlemmer ved deltagelse i internationale aktiviteter

I nedenstående link kan du også læse mere om, hvordan bestyrelsen internt forholder sig til de internationale aktiviter ift. hvem som kan deltage, hvordan man udvælger deltagere osv.

Interne regler for internationale aktiviteter i Europæisk Ungdom