Derfor anbefaler vi et ja den 1. juni

Skrevet af Elise Sydendal og Malte Marklund

Debat: Der er mange gode grunde til, at du skal stemme ”ja” til folkeafstemningen 1. juni. Dog er debatten – som altid med EU-relaterede afstemninger – endt ud i spørgsmål om suverænitet, og om hvad EU skal og skal ikke bestemme. Lad os nu for en gang skyld prøve at forholde os til det konkrete frem for det abstrakte. Lad os nu få de gode, praktiske grunde smidt på bordet.

Nej-kampagnen og Morten Messerschmidt har allerede været ude at sige, at forsvarsforbeholdet beskytter Danmark fra EU’s forjættede intentioner – og at afskaffe forbeholdet betyder, at EU får mere magt. Der bliver endda allerede snakket om, at hvis der stemmes ”ja”, vil der opstå en “EU-hær”. Frem for gode argumenter bunder nej-sidens indspark mere i frygt og ubegrundede vurderinger. Lad os slå det fast en gang for alle: at afskaffe dette forbehold giver ikke EU mere magt – tværtimod får Danmark mere magt.

Hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, har Danmark altid muligheden for at takke nej. Det vil sige, at Danmark selv kan vælge at holde sig ude af aktioner, som ikke er i Danmarks interesse.

Vi kan altid sige nej, hvis Danmark ikke ønsker at medvirke. Vores nuværende forbehold gør, at Danmark holdes uden for forhandlingerne og muligheden for at kunne deltage i nogen form for sikkerhedssamarbejde. Sådan kan EU faktisk tage beslutninger, uden Danmark får lov til at sige sin mening på området. Ja, egentlig sidder Danmark bare uden for døren, mens der tages væsentlige beslutninger på sikkerhedsfronten – det kan være alt fra pirataktioner i Somalia eller cybersikkerhed. På den måde kan en afskaffelse af forsvarsforbeholdet altså være en mulighed for at kunne opnå mere selvbestemmelse for Danmark.

Og når det så gælder “EU-hæren”, er det virkelig en umotiveret vurdering. Der er intet, der tyder på, at EU er på vej imod en EU-hær, og dette ændrer sig ikke ved, at Danmark kan deltage i forsvars- og sikkerhedssamarbejdet. Man må huske på, at det faktisk kun er Danmark, der har sådan et forbehold.

Forbeholdet kom som følge af Edinburgh-aftalen i 1993. Motivationen var egentlig, at Danmark ikke skulle involveres i nogen form for “EU-hær”, hvilket var frygten for mange danskere tilbage i 1992. Men nu står vi her 30 år efter, og der er stadig ikke nogen EU-hær. Der er i stedet EU-aktioner i Somalia imod pirater, der angriber danske skibe. Der er samarbejde om cybersikkerhed og andre aktioner, som Danmark ikke kan deltage i – på trods af at Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden.

Du bør stemme ja 1. juni, hvis du ønsker et stærkere og mere sikkert Europa, men også et stærkere og mere sikkert Danmark. Den kommende debat kommer højst sandsynligt at sætte stort fokus på Ukraine, Rusland og Nato.