Lad os kæmpe for demokrati og frihed i hele verden
Skrevet af Jakob Konrad Kjeldsen Wind, Europæisk Ungdom, Naja Lynge Nemeth, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Herning, Poul Ladegaard, Radikal Ungdom Vestjylland og Cecilie Touborg, Socialistisk Folkepartis Ungdom Syddjurs
Læserbrev: På befrielsesdagen holdt den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, en bevægende tale for os danskere. Han sammenlignede Ukraines frihedskamp med befrielsen af Danmark for 77 år siden, hvor vi danskere blev løsladt fra det nazistiske jerngreb. Præcis på samme måde kæmper det ukrainske folk lige nu en brav kamp for deres land og demokrati. Vi har allerede hjulpet den ukrainske frihedskamp på mange måder med våbenleverancer og humanitær bistand.
Vi må derfor aldrig i Danmark glemme, at vores kamp for demokrati og frihed ikke bare skal holdes inden for egne grænser. Det er en kamp, der skrider ud over nationale grænser. Det er netop af samme årsag, vi har været stiftende medlemmer af FN, NATO og EU. Det kan vi dog blive endnu bedre til ved at stemme “ja” til at afskaffe forsvarsforbeholdet d. 1. juni.
Lige nu kan Danmark nemlig ikke deltage i EU’s missioner - også kaldet operationer. Vi har nemlig takket nej til at deltage 23 gange. De her missioner er opstået fordi en masse lande har set EU på en sådan måde, som vi også burde i Danmark: som en frontsoldat for demokrati, frihed og menneskerettigheder i hele verden. Det gør de ved at stå sammen - uden forbehold.
Artiklen fortsætter efter annoncen
For EU’s missioner består i, at EU-landene slår landenes individuelle enheder sammen, som de derefter sender til et bestemt land, der har bedt dem om hjælp. Missionerne er nemlig fuldt ud baseret på, at landene selv ønsker EU-landenes tilstedeværelse. Ligesom det er helt frivilligt, om EU-landene vil bidrage til en EU-mission eller ej - de tilmelder sig fra gang til gang.
Derudover er der på de her missioner ikke tale om en samlet EU-hær. Hvert enkelt land, der bidrager, bestemmer selv over deres egne soldater. Samtidig er det heller ikke sådan, at EU-landenes soldater deltager i kamphandlinger på nogen måde. For på landjorden har EU nemlig kun træningsmissioner.
Om det er i Bosnien-Hercegovina, Mali, Mozambique, Somalia eller Den Centralafrikanske Republik er EU-landenes soldater med til at optræne regeringsstyrker på en demokratisk måde. På den måde bliver landet bedre rustet til at bekæmpe intern terrorisme, oprør, jihadister mm. for at beskytte befolkningen og bygge en demokratisk hær op. Det er nemlig at tage et reelt ansvar for verden, vi ser de andre EU-lande være med til.
Derudover har Danmark med det nuværende forsvarsforbehold ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken skal vedtages. Hvis vi fjerner forsvarsforbeholdet, har Danmark en stemme og endda vetoret, dette giver os muligheden for at få indflydelse i forsvars- og sikkerhedspolitikken i EU.
Så hvorfor ikke Danmark? Selv lande uden for EU, fx Sydkorea, Australien og Schweiz kan også vælge at bidrage til EU-missioner som tredjelande. Ligesom vi også er det eneste land, som både er med i EU og Nato, der har et forbehold.
Vi har brug for et stærkt europæisk samarbejde og for at forstærke vores bånd med vores nærmeste allierede, heriblandt norden.
Hvis vi reelt vil kæmpe for vores demokratiske værdier som nation, så er vi simpelthen nødt til at tage et ansvar for den verden, vi befinder os i.
Vi unge kigger også på krigen i Ukraine og tænker, at kampen for frihed og demokrati langt fra er ovre. Derfor skal vi spille en større rolle i verden og give Danmark en større stemme. Det gør vi bedst ved at stemme “ja” den 1. juni.