Klik dig igennem undervisningen
Et simpelt læringsværktøj om EU’s betydning for din hverdag, EU’s institutioner, Danmarks rolle i EU og de centrale skillelinjer i flygtninge- og migrationspolitikken.
EU forklaret trin for trin
Brug knapperne, fanerne eller piletasterne. Indholdet er skrevet til undervisning, ikke bare som stikord.
EU er tættere på, end man tror
EU kan lyde som noget, der foregår langt væk i Bruxelles. Men mange af de regler og rettigheder, du møder i hverdagen, er påvirket af EU. Det gælder både, når du bruger din telefon i udlandet, handler online, rejser, køber mad eller bruger digitale tjenester.
Hvad er EU egentlig?
EU er et politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske lande. EU er ikke en almindelig stat som Danmark, men det er heller ikke bare et løst samarbejde. EU kan nemlig vedtage fælles regler, som medlemslandene skal følge på bestemte områder.
- EU er et fælles marked: lande handler lettere med hinanden, og borgere kan bevæge sig mere frit.
- EU er et lovgivende samarbejde: mange regler bliver besluttet sammen af medlemslandene og Europa-Parlamentet.
- EU er et værdifællesskab: samarbejdet bygger på demokrati, retsstat, frihed og menneskerettigheder.
- EU er en politisk kampplads: lande og partier er ofte uenige om, hvilken retning Europa skal gå.
Hvorfor blev EU skabt?
EU begyndte som et fredsprojekt efter 2. verdenskrig. Tanken var, at lande, som handler sammen, producerer sammen og træffer beslutninger sammen, har mindre risiko for at gå i krig mod hinanden.
- I begyndelsen handlede samarbejdet især om kul, stål og økonomi.
- Senere blev samarbejdet udvidet til handel, miljø, klima, forbrugerrettigheder og meget mere.
- I dag handler EU også om migration, teknologi, sikkerhed, demokrati og Europas rolle i verden.
EU’s fire friheder
Kernen i EU’s indre marked er de fire friheder. De betyder, at varer, personer, tjenesteydelser og kapital kan bevæge sig lettere mellem EU-landene. Det er en af grundene til, at EU påvirker både virksomheder, arbejdstagere, studerende og forbrugere.
Hvad bestemmer EU, og hvad bestemmer Danmark?
EU bestemmer ikke alt. EU kan kun handle på områder, hvor medlemslandene har givet EU lov til det. Derfor er nogle politikområder meget europæiske, mens andre stadig primært afgøres nationalt i Danmark.
EU’s institutioner
EU har mange institutioner, men fire er særligt vigtige at kende. De fordeler magten mellem EU som fællesskab, borgerne og medlemslandenes regeringer.
Hvordan bliver EU-lov til?
EU-lovgivning er normalt en forhandling mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer. Det kan tage lang tid, fordi mange forskellige interesser skal høres og samles i et kompromis.
- Et problem opstår, for eksempel klimaforandringer, tech-giganter, farlige produkter eller migration.
- Kommissionen foreslår en lov.
- Europa-Parlamentet diskuterer og ændrer forslaget.
- Ministerrådet forhandler ud fra medlemslandenes nationale interesser.
- Når Parlamentet og Ministerrådet er enige, kan loven vedtages.
Danmark i EU
Danmark bliver påvirket af EU, men Danmark påvirker også EU. Når EU vedtager regler, har Danmark typisk siddet med ved bordet gennem regeringen, danske EU-parlamentarikere, embedsmænd og nationale interesser.
- Danske ministre sidder med i Ministerrådet.
- Statsministeren deltager i Det Europæiske Råd.
- Danske medlemmer sidder i Europa-Parlamentet.
- Folketingets Europaudvalg følger og påvirker dansk EU-politik.
- Organisationer, virksomheder og civilsamfund forsøger også at påvirke EU.
EU’s flygtninge- og migrationspolitik
Migration er et af EU’s mest konfliktfyldte områder, fordi det handler om flere ting på én gang: mennesker på flugt, staters kontrol med grænser, retten til at søge asyl, integration, velfærd og solidaritet mellem medlemslande.
De centrale skillelinjer i flygtningepolitikken
Flygtningepolitik handler ikke kun om at være “for” eller “imod” flygtninge. Konflikterne handler også om kontrol, ansvar, geografi, retfærdighed, menneskerettigheder og national suverænitet.