Valget er også

europæisk

Folketingsvalget 2026 handler i høj grad om, hvilket Europa vi vil leve i. Husk det i stemmeboksen.

Folketingsvalget i 2026 handler også om Danmarks plads i Europa. Skal Danmark gå forrest i de kommende budgetforhandlinger og arbejde for større fælles europæiske ambitioner? Eller skal vi fortsætte en mere tilbageholdende kurs? Skal vi finde fælles løsninger på fælles problemer – eller i højere grad vende blikket indad?

Danmarks EU-politiske linje bliver i vid udstrækning fastlagt i Folketingets Europaudvalg. Derfor har det stor betydning, hvilke partier og kandidater der bliver valgt til Folketinget.

Europæisk Ungdom er en tværpolitisk organisation, og vi anbefaler naturligvis ikke, hvad man bør stemme. Til gengæld mener vi, at det er vores ansvar at gøre vælgerne klogere på partiernes holdninger til centrale europapolitiske spørgsmål – ikke mindst fordi EU-politikken alt for ofte fylder for lidt i den offentlige debat.

Derfor har vi stillet alle partierne 17 spørgsmål om deres syn på EU og samlet svarene i vores Eurobarometer, som du kan se nedenfor. Du kan også klikke dig ind på de enkelte partier og læse deres uddybende svar.

EU-barometeret

EU-Barometeret

Metode: Vi har sendt et spørgeskema med 17 spørgsmål til alle partier, som har haft mulighed for at svare “ja”, “nej” eller “hverken eller”. Svarene er omsat til point i vores EU-barometer, hvor “ja” giver 1 point, “hverken eller” giver 0,5 point, og “nej” giver 0 point. Nedenfor kan du se spørgsmålene og partiernes svar.

Læs mere om partiernes holdninger

Blåt skilt med stort hvidt V i midten.
Rundt logo med gul baggrund og teksten 'LA' i midten
DF logo med to røde pilformede linjer, der danner en cirkel omkring de blå bokstaver 'DF'.
Grafik med teksten "Radikale B" hvor "Radikale" er i grøn og mindre, og "B" er større i pink.
Billedet viser et grønt cirkelformet skilt med en hvid kompas- eller vinkelmåler-ikon i midten.
Logo med hvide bogstaver 'SF' på rød baggrund.
Logo for Moderaterne med en stor M i hvidt på lilla baggrund

Partier der ikke har svaret

Hvid skraldeindsamlingssymbol på rød baggrund
En stor grøn firkant med en sort hovedpart i midten, der ligner bogstavet C.
Logo for Danmarks Demokraterne med tekst og et dannebrog-symbol.
En hvid stor bogstav A inden for en rød cirkel.
Blå cirkel med hvide bogstaver 'bp' i midten

  • Forklaring: Danmark vil få direkte indflydelse på Den Europæiske Centralbanks beslutninger og fuld deltagelse i eurozonen. Til gengæld mister Danmark muligheden for formelt at føre selvstændig pengepolitik og opgive kronen.  

  • Forklaring: Danmark vil få fuld adgang til EU’s samarbejde om politi, asyl og strafferet og større indflydelse på reglerne. Til gengæld flyttes mere beslutningskompetence fra Folketinget til EU på retlige områder.  

  • Forklaring: EU kan handle hurtigere og mere samlet - fx ved sanktioner mod Rusland. Til gengæld mister Danmark muligheden for at blokere fælles beslutninger, hvis de går imod danske interesser.  

  • Forklaring: Fælles EU-gæld kan give EU større handlekraft og stabilitet i kriser. Som rigt nettobidragsland vil Danmark dog typisk betale relativt mere end mange andre medlemslande.

  • Forklaring: EU’s budget finansieres i dag primært gennem bidrag fra medlemslandene. Egne EU-indtægter - fx en andel af en CO₂-afgift eller en digital skat - kan give en mere stabil og forudsigelig finansiering af fælles opgaver. Samtidig vil det betyde, at en større del af beskatningen fastlægges på EU-niveau frem for gennem nationale bidrag besluttet i Folketinget.  

  • Forklaring: Et større EU-budget kan styrke fælles kapacitet på områder som forsvar, grænser, energi og støtte til Ukraine. Danmark vil dog som nettobidragsland skulle betale mere.  

  • Forklaring: EU kan blive mindre afhængig af USA og få større selvstændig sikkerhedspolitisk kapacitet. Til gengæld kan det skabe overlap med NATO og kræve øgede danske bidrag.  

  • Forklaring: Det kan styrke fælles klimamål og europæisk energisikkerhed. Til gengæld vil Danmark få mindre national kontrol over fx gas, havvind og energiinfrastruktur.  

  • Forklaring: Hvis landbruget omfattes af ETS, vil udledninger blive reguleret gennem en fælles europæisk CO₂-pris, ligesom i dele af industrien. Det kan bidrage til mere ens rammer på tværs af lande og en markedsbaseret reduktion af udledninger. For Danmark vil effekten afhænge af den konkrete udformning og niveauet for CO₂-prisen.  

  • Forklaring: Det kan styrke retsstaten og sikre fair brug af EU-midler i hele Unionen. Samtidig kan det øge politiske konflikter og modreaktioner mellem medlemslandene.  

  • Forklaring: Det kan styrke dansk indflydelse i EU-institutionerne. Til gengæld vil det kræve øgede offentlige midler.  

  • Forklaring: Det vil styrke bundniveauet for rettigheder i hele EU. For Danmark vil ændringerne sandsynligvis være begrænsede, men familiepolitik flyttes i højere grad fra Folketinget til EU.  

  • Forklaring: Det vil skabe fælles rettigheder i hele EU. For Danmark vil det næppe ændre praksis, men det flytter et værdipolitisk følsomt område fra Folketinget til EU og kan skærpe politiske konflikter mellem medlemslande.  

  • Forklaring: Det kan give bedre forsyningssikkerhed og hurtigere fælles krisehåndtering. Til gengæld får Danmark mindre national kontrol over prioriteringer og indkøb.  

  • Forklaring: Det vil styrke den frie bevægelighed og EU’s fælles grænseregler. Til gengæld mister Danmark et nationalt redskab til grænsekontrol.  

  • Forklaring: I dag fastsætter hvert medlemsland sin egen selskabsskat, hvilket kan føre til skattekonkurrence mellem landene. Spørgsmålet er, om EU skal indføre en fælles model - fx en fælles minimumssats eller en ensartet beregning af selskabers skattepligtige indkomst.

  • Forklaring: Det kan øge unges viden om EU og beslutninger, der påvirker Danmark. Til gengæld kan det betyde mindre plads til andre nationale prioriteringer i undervisningen.