Den nye verdensorden kalder på et føderalt Europa

Af Asmus Vilster

Europa står ved en skillevej. En verden i opbrud banker på vores dør: Klimaforandringer æder sig ind på vores kyster, stormagter spiller skak med verdensøkonomien, og en krig i Ukraine har rystet Europas selvforståelse som en fredens bastion. 

Disse udfordringer kan ikke længere klares med lappeløsninger – de kræver et fundamentalt kursskifte. Spørgsmålet er, om vi tør tage springet mod en ny føderalisme.

EU’s historie viser, hvad samarbejde kan opnå. Under pandemien sikrede EU vacciner til alle medlemslande. Da krigen ramte Ukraine, samlede EU sin største hjælpepakke nogensinde og satte sig i spidsen for sanktionerne mod Rusland.

Men hvorfor føles det så alligevel, som om vi kun lige akkurat holder skuden oven vande? Fordi vi konstant famler efter løsninger inden for et system, der ikke er gearet til det 21. århundrede. Vi står med de rette værktøjer i hænderne, men tøver med at bruge dem. Det er tid til at tage det næste skridt: fra et samarbejdende Europa til et føderalt Europa.

Fælles love fordrer fred 

Immanuel Kant var forud for sin tid. I sit værk Zum ewigen Frieden fra 1795 skitserede han en vej til varig fred – ikke gennem naiv pacifisme eller militaristisk magtbalance, men ved hjælp af en juridisk forpligtende union af frie stater – en »Föderation freier Staaten«. Et frivilligt samarbejde baseret på fælles love og gensidig respekt, der kunne forhindre aggression og sikre et stabilt fundament for fred.

Kant var realist: Han vidste, at menneskets stræben efter magt ofte fører til konflikter. Derfor insisterede han på, at stater kun kunne hæve sig over egenrådighed ved at underordne sig fælles love. 

»Retten skal aldrig bøje sig for magten,« skrev han. Føderalisme er ikke svaghed, men en højere form for civilisation, hvor rationelt samarbejde erstatter krigens anarki.

EU er i dag en pragmatisk manifestation af Kants idealer, men spørgsmålet er, om vi vil nøjes med halve løsninger. Kant mindede os om, at fred og stabilitet kræver mod til at ofre kortsigtede gevinster for langsigtet overlevelse. 

Det er den udfordring, vi står over for i dag: Skal vi bygge videre på Kants fundament eller holde os til nødløsninger, der kun skubber problemerne foran os?

De store udfordringer skal varetages i fællesskab

Hvad betyder føderalisme i praksis? Kritikere fremstiller det ofte som et tab af national suverænitet, en centraliseret superstat, der dikterer alt fra skolepolitik til landbrugsstøtte et sted i Bruxelles. Men det er en karikatur. 

Føderalisme handler om at placere beslutninger på det rette niveau: Lokale spørgsmål løses lokalt, nationale forbliver nationale, mens udfordringer, der rækker ud over landegrænserne – som forsvar, økonomisk stabilitet og klimakrisen – varetages i fællesskab.

Tag Europas forsvar: Europæerne er blandt dem, der bruger flest penge på militæret, men manglende koordinering svækker os. Med et fælles forsvar kunne vi opnå mere for færre midler – men det kræver mod til reform. Føderalisme er ikke et idealistisk eksperiment, men en rationel løsning på de strukturelle problemer, der gør os sårbare.

Føderalisme betyder ikke mindre særegenhed – tværtimod. Europa kan ses som en mosaik, hver sten med sin egen farve, form og historie, men samlet i en struktur, der kun er stærk, fordi den holdes sammen af fælles mørtel. 

Føderalisme handler ikke om at glatte forskellene ud eller knuse de enkelte dele, men om at skabe en ramme, der forener og beskytter helheden. Danmark forbliver Danmark, Italien forbliver Italien, men sammen kan vi skabe en helhed, der er stærkere end summen af sine dele.

Et føderalt Europa står stærkere i en usikker verden

For nogle vil føderalisme stadig lyde som en fjern utopi. Men frygten for forandring må ikke lamme os. Alternativet til en ny føderalisme er ikke status quo – det er stagnation. Når vi lader være med at handle, lader vi problemerne vokse. Når vi tøver med at reformere, betaler vi prisen i usikkerhed og svækkelse.

Verden bevæger sig med stormskridt. Stormagterne gør sig klar til en ny tidsalder, hvor geopolitik og økonomisk magt spiller en afgørende rolle. 

Hvis Europa står stille, bliver vi reduceret til en brik i deres spil. Et føderalt Europa er derfor ikke et opgør med nationale særpræg, men en garanti for, at de kan overleve. Føderalisme handler ikke om at opgive vores frihed, men om at beskytte den i en barsk og uforudsigelig verden.

Det er ikke en drøm for idealister. Det er en nødvendighed for realister.