Danmarks plan for flere danskere i Bruxelles er en fejl 404. Bogstavelig talt

Af Bertram Tang Clausen og Asmus Vilster

Europaminister Marie Bjerre (V) har ret: Danske ansatte i EU-systemet er en truet art.

Og det er et problem – for Danmark og for EU.

Det er derfor positivt, at regeringen vil sætte ind. Men vi har hørt de gode intentioner før, og erfaringen viser, at der alt for ofte ikke sker nok.

Spørgsmålet er, om det bliver anderledes denne gang?

Fejl 404 på Udenrigsministeriet hjemmeside

For hvis du rent faktisk er en af de få, der overvejer en EU-karriere – eller bare forsøger at finde hoved og hale i, hvordan man overhovedet kommer i gang – bliver du mødt af en fejl 404. Bogstavelig talt.

Søg på Google efter "concours", og det første, du møder, er Udenrigsministeriets officielle side om EU's adgangsprøver.

Klikker du så på linket, der med fed skrift lokker med introduktionskurser, ja, så ryger du direkte ind på en tom side. Intet indhold, ingen hjælp – kun en fejl 404.

Sådan har det været i flere måneder.

Det er selvfølgelig bare en teknisk fejl, men den er symptomatisk for en større udfordring: Vejen til en EU-karriere er for danskere præget af blindgyder og manglende vejledning.

Informationsniveauet er lavt, rekrutteringsindsatsen halvhjertet, og i modsætning til vores europæiske naboer gør vi meget lidt for at guide unge fra studierne til en karriere i Bruxelles.

Og som om det ikke var nok, bliver en EU-karriere ofte mødt med skuldertræk herhjemme.

Hvor Tyskland og Frankrig ser det som en styrke at have embedsmænd i EU-systemet, oplever vi i Danmark, at erfaring fra Bruxelles sjældent vægtes højt i ministerierne og styrelserne. Resultatet bliver mindre dansk indflydelse i EU – nu og i fremtiden.

EU-interesserede unge møder en mur

Vi mærker i Europæisk Ungdom, at lysten til at gøre en forskel i EU er til stede blandt unge.

Rigtig mange har fået øjnene op for, hvor stor betydning EU har for alt fra klima over forbrugerrettigheder til uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Men de ved ikke, hvor de skal starte, og ofte er der ingen at spørge. Universiteterne henviser til ministerierne – som henviser til en hjemmeside, der ikke virker.

For os føles det, som om døren til Bruxelles ikke engang er lukket; den er aldrig blevet åbnet.

Vores engagement bliver bremset af manglende vejledning, og vi oplever en grundlæggende ligegyldighed over for det potentiale, danske unge rummer som fremtidige embedsfolk i EU.

Andre europæiske lande – især Tyskland og Frankrig – ser det som en national styrkeposition at have mange embedsfolk i EU-systemet.

De betragter det nærmest som en investering i fremtiden. Når danskere derimod lander en stilling i Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet eller en af de andre institutioner, bliver de alt for ofte mødt med en holdning om, at man "forlader" Danmark.

Men en post i Bruxelles burde snarere betragtes som en afgørende forpost, hvor Danmark kan få afgørende indflydelse på det europæiske samarbejde.

Et opgør med ligegyldigheden

EU er ikke en fjern, bureaukratisk kolos.

Det er en unik samarbejdsramme, som Danmark selv er med til at forme – eller i hvert fald kan være med til at forme, hvis vi insisterer på at gå forrest og opprioritere vores tilstedeværelse.

Hvis vi vil ændre kulturen, skal det ske allerede i skolerne og på uddannelsesinstitutionerne.

Flere unge bør stifte bekendtskab med EU's strukturer, muligheder og værdier, inden de beslutter sig for en karrierevej.

Vi har i Europæisk Ungdom ofte været ude på gymnasier og universiteter, hvor de studerende ikke engang vidste, at EU har formelle optagelsesprøver.

Derfor bør man – i et tæt samarbejde mellem ministerier, universiteter og eksempelvis organisationer som vores – skabe mentorprogrammer, tydelige vejledninger og introduktionskurser til EU-systemet.

Derfor håber vi, at europaministeren vil rette sin fejl 404 – både bogstaveligt og i overført betydning – og tage fat på den langt større udfordring: At give unge danskere en reel mulighed for at blive en del af EU-systemet.

Det handler om Danmarks fremtidige indflydelse, og det er vores generation, der skal løfte opgaven. Vi står klar til at hjælpe, men skal have en håndsrækning fra regeringen. Det er nu, der skal handles.