Folkestyre uden unges deltagelse er et halvt demokrati

Af Bertram Tang Clausen og Lars Green Bach

Ved kommunalvalget i 2021 stemte omkring 70 procent af førstegangsvælgerne på 18 år – et niveau, der placerer Danmark højt i europæisk sammenhæng. Men allerede i begyndelsen af 20’erne falder deltagelsen til omkring 53 procent, mens næsten 80 procent af de 70-79-årige mødte op.

I store dele af EU er situationen endnu værre. Den gennemsnitlige ungevalgdeltagelse ved lokalvalg ligger typisk på 40-50 procent. I Nederlandene stemte kun 24 procent af unge med kort uddannelse ved kommunalvalget i 2022.

I Polen og Rumænien er det nogle steder under 40 procent. Og udviklingen i Danmark går den forkerte vej, hvor der før har været fremgang. I 2013 løftede målrettede indsatser unges deltagelse markant men i 2021 faldt den igen.

Vi ved, at systematiske initiativer virker. I Danmark har vi Skolevalg, hvor elever i 8.-10. klasse gennemgår tre ugers undervisning om demokrati og afslutter med en valgdag, der simulerer et rigtigt valg. Evalueringer viser, at deltagelse i Skolevalg øger sandsynligheden for, at unge stemmer som førstegangsvælgere. I Norge har de gjort det siden 1989 – med samme effekt.

Også internationalt findes løsninger, der virker. Østrig og Skotland har sænket valgretsalderen til 16 år. Her stemmer 16–17-årige ofte mere end 18–20-årige – og vanen holder ved ind i voksenlivet. I Helsinki og Cluj-Napoca i Rumænien har de indført borgerbudgetter, hvor unge kan foreslå og stemme på projekter for millioner af kroner – og se resultaterne i deres eget nærmiljø.

Og Barcelona er en af de byer, der med platformen Decidim har gjort det let for unge at diskutere, forbedre og stemme om forslag digitalt – og få dem behandlet politisk.

Når unge deltager mindre i folkestyret, bliver den politiske magt skævt fordelt til fordel for de ældre generationer. Når unge ikke stemmer i samme omfang som ældre, og deres interesser samtidig fylder mindre i beslutningerne, risikerer vi at svække folkestyrets legitimitet og langsigtede bærekraft.

Vi har fem konkrete forslag, der kan få flere unge med i demokratiet. Tiltag, som kommuner og regioner kan sætte i gang allerede nu:

1. Førstegangsvælger-garanti – personligt “velkommen til demokratiet”-brev og invitation til et lokalt valgmøde.

2. Stem dér, hvor de unge er – mobile valgsteder og brevstemmer på campus, i ungdomsboliger, biblioteker, kulturhuse og idrætsfaciliteter.

3. Ungespor i beslutninger – større planer om klima, mobilitet, byudvikling eller fritid skal dokumentere reel ungeinddragelse.

4. Borgerbudgetter med ungekvote – en andel af midlerne afsættes til projekter besluttet af unge.

5. Digital ungedemokratiplatform – inspireret af Decidim, hvor unge kan stille forslag, debattere og stemme om konkrete initiativer, der kobles til byrådets dagsorden.

Vi skal ikke kun inddrage unge for deres skyld men for vores alles. Når alle generationer er repræsenteret, bliver beslutningerne bedre og mere bæredygtige, for eksempel når der skal træffes valg om hvor stor en rolle telefoner skal spille i skolen.

Et velfungerende demokrati kan teknisk set drives af et flertal af ældre. Men et legitimt demokrati kræver, at de unge er med til at bestemme den fremtid, de selv skal leve i.

Vi har under 100 dage til at vælge, hvilket signal vi vil sende til de unge vælgere: At vi endnu engang lader stå til – eller at vi sætter deres deltagelse på dagsordenen og viser, at vi vil tage folkestyret for de kommende generationer alvorligt. Noget kan vi sætte i gang allerede nu, mens andet kræver et længere tilløb. Men jo før vi begynder, jo før kan vi sikre, at vi næste gang møder et valglokale, hvor generationerne står mere lige.

Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at investere i demokratiet. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.