Vi skal være europæere med hjertet – ikke bare med lommeregneren
Af Bertram Tang Clausen
Mit hjerte bløder hver morgen, når jeg vågner og læser om Ruslands seneste uhyrligheder natten over. Mit håb om et samlet Europa er ikke drevet af en forestilling om, at et ukrainsk eller georgisk EU-medlemskab kan øge Danmarks BNP eller min egen indkomst – hverken nu eller på sigt. Min drøm om et Europa, hvor Ukraine og et demokratisk Georgien hører hjemme, er først og fremmest mit europæiske hjertes holdning.
Alligevel reduceres EU-debatten i Danmark alt for ofte til et regnestykke. Vi taler om samarbejdet i rene transaktionelle termer: Hvad betaler vi? Hvad får vi igen? Kan det betale sig at skifte til euroen? Vi er blevet så vant til at måle europæisk engagement i kroner og øre, at vi helt har glemt, hvad projektet egentlig handler om.
Kontrasten kunne ikke være større, når vi ser mod Ukraine. Millioner af ukrainere kæmper og dør for retten til at være en del af Europa - ikke fordi det er økonomisk fordelagtigt, men fordi det er en kamp for frihed, sikkerhed og demokrati. Imens diskuterer vi i Danmark, om medlemskab af Europol giver tilstrækkeligt afkast.
Men det er ikke hele billedet. For unge i dag bærer i langt højere grad en europæisk identitet. Jeg har mødt dem selv – unge, der er kommet hjem fra udveksling med europæiske venskaber og perspektiver i bagagen, i ungdomspartier, hvor EU ikke er noget fjernt, men noget, man vil forme, og på gymnasier, hvor Europas fremtid diskuteres med alvor og ambition.
Unge, der uden tøven siger “vi” om Europa og tager for givet, at man både kan være dansker og europæer. For dem er EU ikke et regnestykke, men et fællesskab, der former deres liv, deres værdier og deres venskaber.
De ser EU som det, det oprindeligt var tænkt som: et værdifællesskab baseret på fred, frihed og rettigheder. Og de stiller de rigtige og svære spørgsmål:
Hvorfor har vi ikke fri abort i hele Europa? Hvordan kan der eksistere LGBT-frie zoner i EU? Hvordan kan vi stadig bruge flere penge på russisk gas end på at støtte Ukraine?
Det er det blik, vi har brug for i EU-debatten. Ikke flere regneark og rabatordninger – men mere politisk vilje og europæisk ansvarsfølelse. Hvis vi bliver ved med at tale om EU, som om det handler om, hvad Danmark får, og aldrig om, hvad vi giver, risikerer vi at kvæle det engagement og den idealisme, som den næste generation bærer med sig.
Det er tid til, at Danmark lægger den evigt transaktionelle tilgang bag sig og engagerer sig helhjertet i det europæiske samarbejde. Vi skal turde stå på mål for fælles værdier – også når det koster. Vi skal være europæere med hjertet, ikke bare med lommeregneren.
