EU stiftede fælles gæld for at overkomme corona. Nu må vi gøre det for at sikre freden

I sin klumme i Information argumenterer Jakob Wind, tidligere landsformand for Europæisk Ungdom, for, at EU bør stifte fælles gæld til forsvarsindustrien, ligesom det skete under coronapandemien, for at styrke Europas evne til at stå på egne ben sikkerhedspolitisk.

Wind tager afsæt i, at EU under corona stiftede fælles gæld for 800 milliarder euro i det, der er blevet kaldt unionens "Hamiltonian moment", og argumenterer for, at krigen i Ukraine og en mere usikker relation til USA nu kalder på et lignende greb til at finansiere en fælles europæisk forsvarsindustri. Han peger på, at hele 78 procent af EU-landenes militærudstyr i 2022-2023 blev købt uden for unionen, heraf 63 procent fra USA, hvilket han beskriver som en sårbar afhængighed.

Med reference til præsident Macrons tale på Sorbonne og Europa-Kommissionens forsvarsindustrielle plan fremhæver Wind fælles gældsstiftelse som en mulig vej til strategisk autonomi og billigere, mere koordineret produktion af militærudstyr.

Samtidig anerkender han reelle udfordringer: coronamidlerne blev udbetalt langsommere end ventet, flere lande, herunder Irland, er skeptiske over for fælles forsvarsgæld, og en centraliseret finanspolitik kan blive politisk vanskelig i en tid med fremgang for højrefløjen i Europa. Hans konklusion er, at EU må overvinde denne tøven, hvis Ukraine og Europas egen sikkerhed skal understøttes på sigt.

Læs Jakob Winds fulde klumme hos Information.